
Når medarbejdere, teams og organisationer skal samarbejde, trives og lykkes bedre sammen
Carp Business Consulting har en klar mission og en hjertesag.
Arbejde optager en stor del af menneskers ene liv og påvirker det i meget høj grad.
Vores humør, helbred og relationer til familie og venner påvirkes af vores job, af vores kolleger og ledere samt af kulturen på arbejdspladsen.
Alt for mange medarbejdere savner engagement, rammes af stress, forlader jobbet i utide på grund af dårlig ledelse, samarbejde eller kultur. Andre søger nye græsgange på grund af manglende udviklingsmuligheder.
Vi tror på, at mennesker som udgangspunkt ønsker at bidrage til fællesskabet og yde deres bedste for det, når organisation, ledelseskvalitet og rammer tillader det.
Vi tror også på, at arbejdspladser kan skabe rammer, hvor medarbejdere samarbejder om fælles mål, trives, leverer top-resultater og til stadighed udvikles.
Vejen dertil er at sætte mennesker først og at forstå dem og samspillet imellem dem - det være sig medarbejdere, kunder eller interessenter.
Arbejdslivet er et forpligtende fællesskab, og vi skal hver især gøre alt for at fylde det med mening, glæde, resultater og udvikling. Livet er for kort til andet.

Hvordan vi arbejder med virksomheder
Vi arbejder med mennesker i fokus - det være som individ, i teamet eller i organisationen - og vil skabe nye rammer, hvori mennesker sammen skaber top-resultater, trives og til stadighed udvikles.
Vores arbejde er kendetegnet ved stor nysgerrighed på mennesker samt en struktureret, pragmatisk og forretningsorienteret tilgang, hvor organisation, strategi, eksekvering og løbende optimering hænger sammen.
Fokus er altid på at skabe målbare og relevante resultater, som på kort og lang sigt understøtter kundens overordnede mål som virksomhed for tilfredse, tillidsfulde, trygge og produktive medarbejdere - uanset om opgaven handler om udvikling, drift eller rådgivning.
Processen starter typisk med en grundig analyse af kundens behov, herunder virksomhedens situation, marked og interne ressourcer.
På denne baggrund udarbejdes en klar plan med tydelige mål, prioriteringer og ansvarsfordeling. Der arbejdes tæt sammen med nøglepersoner hos kunden for at sikre tillid, ejerskab, gennemsigtighed og hurtige beslutninger.
I det daglige arbejde lægges der vægt på tillid, åben kommunikation, ærlighed og løbende sparring. Der følges op med faste statusmøder, rapportering og justeringer, så indsatsen hele tiden er tilpasset kundens virkelighed. Data, måling og analyse bruges aktivt til at forbedre både processer og resultater.
Samarbejdet er pragmatisk og løsningsorienteret. Der fokuseres på det, der skaber tillid og værdi på kort sigt samt langsigtede løsninger til gavn for virksomheden og dens medarbejdere.
Vores mål er at være en betroet partner, der kombinerer tillid, faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og handlekraft.
Hvordan vi arbejder med individer
Vi bruger god tid indledningsvis til at fastlægge dit mål med vores samarbejde - og det kan f.eks. være:
- bedre samarbejde med din leder og/eller dine kolleger.
- bedre fokus på og varetagelse af dine kerneopgaver.
- klar retning på karrieren - og hvordan du kommer derhen.
- bedre konflikthåndtering.
- større arbejdsglæde og mere trivsel.
- et mere balanceret liv med tid til dig selv, familie, venner og job.
Vores fokus er på at styrke dig og din karriere i det arbejdsfællesskab, som du er eller bliver en del af.
Så det handler om dine behov og om udvikling af nye indsigter og kompetencer. Vi lytter for at forstå dig på et dybere plan, og vil også udfordre dig, når det er nødvendigt. Udvikling sker nemlig ofte bedst udenfor ens "comfort zone", og det er netop i et fortroligt rum med en erfaren coach og mentor, at du trygt kan vise din usikkerhed og tvivl - og komme godt videre.
Vi forventer, at du løbende reflekterer, forbereder dig og engagerer dig i vores fælles forløb, for uden det kommer vi ikke i mål sammen.
Vi glæder os til at arbejde sammen med dig for at styrke dit største aktiv i livet - nemlig dig.
